hv [åh ve!]
mandag den 15. april 2013
I dag udkommer min oversættelse af Mary MacLanes fortælling. Det er en dagbog skrevet i 1901, da MacLane var 19 år gammel og boede med sin familie i minebyen Butte, Montana. Den er, så vidt jeg ved, ikke blevet oversat til noget sprog før, men er her i foråret netop blevet genudgivet på engelsk og hendes samlede værker er også på vej.
Her er et billede af MacLanes fem yndlingspositurer og en filmplakat fra hendes stumfilm "Men Who Have Made Love To Me."
lørdag den 26. januar 2013
torsdag den 17. januar 2013
"Et hav af tænder. En lygte i det hav. Dyrs tanker, mens de bader i det hav. Kitte vil være på vej op ad trappen. Kitte vil være på vej ned ad trappen. Der sendes kærlige hilsener; hestene ligger i sofaen og slikker sol. Vi har alle de ting, vi har brug for. Maskinen skærer frugt. Man vil have dårlig, varm ånde og stå i badet (= man har et hjerte i munden). - Kød elsker at blive spist. Kød elsker at blive stjålet. Vi stjæler det, vi kan komme af sted med at stjæle. Vi er selv kød, vi vil slagtes. Lægerne kommer fordi, de har deres kroppe med og lægger penge på havebordet. Glasbordet."
- Anders Abildgaard, Din fjendes fest.
Som udkommer i dag. Og som er helt fantastisk.
- Anders Abildgaard, Din fjendes fest.
Som udkommer i dag. Og som er helt fantastisk.
søndag den 30. december 2012
onsdag den 19. december 2012
fredag den 14. december 2012
tirsdag den 11. december 2012
mandag den 19. november 2012
Beccadelli
Antonio Beccadelli "Panormita" (1394-1471)
I, XL
Til Crispus. Jeg blev afbrudt i at
skrive en
hyldest til dig af en skidende bonde.
Ude på engen så grøn står det
yndigste træ, i hvis nærhed
strømmer en klar lille bæk, vokser
en skyggefuld lund.
Her fløj en fugl hen og sang i det
smukke træs skygge, så både
lunden og vandstrømmen blev svalet
af den skønne lyd.
Hertil kom jeg, som jeg har for vane,
for at komponere
vers - Clio hørte min bøn, hun
ville bistå min pen.
Crispus, da gik jeg igang med at hylde
dit hellige levned
og dit enorme talent både for prosa
og vers.
At du vil blive den fornemste borger i
byen og at din
dyd snart vil få sin bekomst, dét
skulle stå i mit digt.
Pludselig kommer en bondekarl, som har
forædt sig og søger
aflastning på engens græs. Han
smider kappen og fluks
åbner han bukserne og drager deraf
såvel pik som nosser,
luftningen svøber sig mildt om
bondens blottede røv;
han sad på hug og krummede sig til en
kugleform med sit
ansigt i håndfladerne, albuer
støttet mod lår,
hælene syntes næsten at trykke mod
lårene og nu
presser han, løsner sin bug, et
skideri går igang;
ud af hans højlydte røv der blæser
et tordnende bulder,
hele den herlige eng skælver af
dette postyr.
Rystet taber jeg pennen, min muse
fordufter i vinden,
fuglen er slået på flugt, skræmt
af den støjende prut.
Bondekarl, gid du må slide med
vinhøsten og når du selv er
tørstig så ikke får én dråbe af
din egen vin;
bondekarl, gid du må sprede din såsæd
i plovfuren uden
selv at få brød til dit bord, når
du er sulten og trist.
Crispus, farvel da, når den
inspirerende fugl er tilbage,
da vil jeg fortsætte med
lovprisningen af dig.
(Fra Hermaphroditos, 1425)
Abonner på:
Indlæg (Atom)




